06 juni 2022

En dag i Telluride


Sikke en morgen at stå op til 🌞
Solen skinnede fra en blå himmel. Og så var det vores 35 års bryllupsdag ❤️ Det er faktisk 3. gang vi holder bryllupsdag her. 
Vi er temmelig begejstret for Ouray.

Igen en dejlig slow morning. Morgenmad ude i det skønne vejr, hvor vi igen nyder at sidde op ad floden. Et bad til os alle og så fyrede vi op under Jeepen.

Der var 78 km til Telluride, en gammel sølvmineby, som vi skulle besøge idag. Og det af ret så fine snoede veje. Vi kørte af asfalt vejen, Sabinas ryg kunne ikke klare en tur ud af Last Dollar Road. Men vi havde smuk bjerg udsigt hele vejen uden om Mt. Sneffels.

Vi fandt parkering uden tidsbegrænsning i Telluride. Så gik vi langs San Miguel floden hen til hvor vi kunne stige på gondolen, som kunne bringe os højt op over byen.

Efter gondolturen, som var vildt flot, gik vi op til hovedgaden og fandt et sted til frokost. 

Puha, disse to pizzaer var til Bina og mig ...puhhhh Way to much food 🤢 vi kunne kun spise hvad der svarede til en pizza 🤔
Kim og Daniel spiste en hver. De er rigtige mandfolk.

Med maven stuvende fuld, gik vi tur i gaden.

Prideflaget var over alt, dejligt at de viser at der er plads til alle.

Tid til at køre hjemad, bilen skulle afleveres retur vasket og med fyldt tank, og der var en times kørsel retur.
Med Daniel bag rattet kom vi godt hjem.
Med al den kørsel vi har, må jeg altså indrømme, at vi ser mange amerikanere, som kører med hovedet under armen. Det synes jeg altså ikke jeg har bemærket alle de andre gange vi har været her. De overhaler på de mest vanvittige tidspunkter.

Tilbage i Ouray fik vi vasket bilen - den skulle spules for al den støv vi var indhyldet i igår.

Tankes skulle den også.


Vi fik afleveret bilen og fik i samme moment af vide at den vej som vi skal videre af i morgen  er lukket på nær 3 timeslots i løbet af dagen. Første slot er fra 6.30 til 8.30. Den skal vi bare nå!! Det er 1 time og 20 minutter herfra, så vi skal meget tidligt afsted.

Aftensmaden må vi jo ikke glemme. Vi skulle jo lige fejre dagen.

Vi gik på Outlaw. En ret hyggelig restaurant.

Men vi var ikke særlig sultne. Det blev til burger til Daniel og Caesar Salat til os andre, vi fik rigeligt til frokost 😇

Dessert skulle jeg da ha' og det blev ikke overraskende cheesecake 🤣


Jeg skal ikke glemme at fortælle, at John Waynes hat hænger på væggen i restauranten.


Alt imens vi spiste blev vi underholdt af en ældre herre som sad og spillede klaver.


Alt i alt, endnu en dejlig dag 😃

Vi vil stille væggeuret til klokken kvalme og glæder os til flere oplevelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar