Så kom vi til Arizona

Da klokken var 10 idag og morgenrutinen var klaret, kom vi afsted mod Arizona, en ny stat og en ny tidszone.

Jeg glemte lige at fortælle, at vi i går var inde i en " udendørsbutik ", som solgte hikingudstyr mm. bl.a. drikkedunke......pick one 🤣

Nogen gange glemmer jeg oplevelser i farten.

Tilbage til idag. Vi rundede lige supermarkedet, Sabina og jeg gik der over for et par småting, og så kom drengene med vognen, så vi kunne komme afsted.

Det er underligt, vi har været i Moab mange gange,  men har aldrig oplevet byen så mennesketom. Corona, varmen eller en helt tredje grund. Jeg ved det ikke, men vi havde gaden for os selv.

Pt. har vi kørt et god stykke over 3000 km.

I eftermiddag rammer vi nok 3500 + km. Vi får da trillet noget.

Klokken var blevet 10.30 og det var allerede 32 grader 🥵

Vi kom godt ud af Moab ad 191 south. Det første stykke var der intet at kigge på, men man sidder jo alligevel og suger landskabet til sig. 

Undervejs stødte vi på en masse cykelryttere, som kørte løb i den varme og terræn 🙈 jeg ved ikke om de var tossede eller seje 🙄

Tossede, tror jeg 🤭

Der lå en fed varmedis ud over landskabet. Det gør det svært at tage ordentlige billeder og når det så er 

"on the go" i bilen gennem ruden, så bliver resultatet ikke så godt.

Vi kørte forbi et sted hvor jeg desværre ikke fik hevet kameraet frem, men det så ud til at være Utah mesterskabet i lassokastning......🤭

Jo jo, vi ser sjove ting undervejs.

Der var 439 km. til Page i Arizona.  Og vi ville indhente en time når vi nåede der til. Tidslinjen går lige igennem hvor vi kører.

Vi var nået til "Navajoland", her hvor indianerne ( native american ) ejer jorden. Vi kørte over Forrest Gump Point, og videre.

Lidt over middag holdte vi en pause ved Mexican Hat.

Her stod solen lige over en, så der var ingen skygge.

Og det ved hede hule hot hot hot 🌞

Meget af vejen herover er ekstrem dårlig at køre på. Det bumler og rumler. Når der så er ny asfalt, så er det som om den er klappet med en spade, i stedet for kørt med en vejtromle 🥴

Lidt over kl. 13 kørte vi over grænsen til Arizona og ved 14.30 tiden og med 40 minutter til Horse Shoe Bend, holdte vi ind for at spise frokost. 

Det blev til en hurtig sandwich og så videre.

Vi kunne ellers godt have stegt et par spejlæg på køleren.

Vi kørte de sidste km. frem til Horse Shoe Bend og fik parkeret. På med solcreme og støvler og så ud på gåturen ud til udsigten.

Den skuffede ikke.

Efter at have nydt udsigten, som er helt vildt flot, gik vi tilbage og kørte til campingpladsen. 

Så snart vognen var parkeret fik vi tændt airconditionen... 39 varme grader lunede i luften, så der skulle køles ned.

Det var så her jeg opdagede at køleskabet ikke kølede 😡

Det var jo prikken over i'et med problemer med denne her møgvogn og deres ikke venden tilbage for at afhjælpe problemer.

Jeg gik til tasterne i en mail til ham som står for det hele. Han har sagt at hvis der blev noget denne gang, hvilket han jo ikke håbede, så måtte vi virkelig kontakte ham. 

Fandens, at jeg ikke har taget ham ind fra sidelinjen noget før. Men regnede jo med at tingene ville bliver ordnet.

Der gik 45 minutter fra jeg sendte mailen, til jeg blev ringet op. De beklagede dybt og hvis alt går vel, så får vi en ny RV i morgen. Også selv om der kun er 3 dage tilbage inden vi aflevere den. Vi skal jo kunne holde maden kold og have varmt vand ( selv om kold lyder bedre her i varmen 🙃 )

Selv om vi har problemer med vognen, så har vi det dejligt og hygger os.

Det var alt for idag.

I morgen er der atter en dag som starter meget tidligt. Vækkeuret er sat til kl. 6 😳

Læs med i næste afsnit af os på tur 🇺🇸

Så ramte vi den ekstreme varme 🥵

Så skal bloggen skrives her på bænken inden Grethe står op og er klar til at læse, så hun kan komme ind og sove igen 🤣

Vi stod forholdsvis tidligt op, og det var jo det skønneste syn at åbne døren og se Colorado River suse forbi bagenden af bilen. Hvad er det lige der er med floder? Det gør noget ved mig, når jeg iagttager vandet 🤩

Vi spiste morgenmad og fik ordnet os, og var på vejen ved 10 tiden.

Det var med Daniel ved roret og vi havde 320 km. foran os. Det var på interstate hele vejen. I 70 West hele vejen.

Der var ikke noget helt sindsoprivende at opleve på ruten. Naturen med bjergene er jo flot og vi kørte igennem skiresortbyen Vail.

Der blev også lige et stop i Grand Junction for brændstofpåfyldning.

På hele turen kørte vi langs og på kryds og tværs af Colorado River. Klokken 12.30 passerede vi grænsen til Utah. 

Når Daniel er ved rattet, så sidder den anden chauffør og slapper af på sofaen.

Med 105 km. igen kom vi igennem Danish Flat, det er næsten en fornærmelse, hvis de tror at der ser sådan ud i Danmark. For dem er der flat.....hjemme ville vi falde på halen over det bakkede landskab 😂

Vi var nu nede i 1400 + m. over havet, noget af et dyk når vi i mange dage har været i 2400 m. som det laveste.

Endelig skulle vi dreje fra mod Moab, herfra var der 50 km. igen.

Da klokken var 14 præcis, drejede vi ind på campingpladsen, som havde fået nyt navn siden vi bookede. Det er den anden plads som har skiftet navn. Der er sket temmelig meget under Coronaen herover. Men det er den samme dejlige plads og her er lige så varmt som alle de andre gange vi har været her. 38 buldrende varmegrader 🥵

Da vognen var sat på plads, gik Kim og jeg lige i supermarkedet. Sabina og Daniel gik ud og spiste frokost. Kim og jeg ville spare maven, for vi ville på Fiesta Mexicana til aften. En mexicansk restaurant vi har spist på mange gange - det er bare god mad.

Da vi havde handlet var "ungerne" kommet retur. Sabina og jeg blev enige om at det var pooltime.

Ved gud, det var en god ide. Det var så skønt at hoppe i suppen og vi dyppede rundt i et godt stykke tid. Så ville Sabina op og i bad. 

Jeg blev der og nød til fulde solen på solsengen med afbræk af mere pool. Jeg kunne være blevet liggende til solen gik ned 🤭 ( Bethina du ville elske det 🥰 )

Nå, men jeg måtte jo nok tilslutte mig selskabet. Mødte Kim på vej tilbage, som ville ned og se om jeg var smeltet 😎

Jeg smuttede i bad og var hurtigt klar til at gå ned og spise. Sabina og Daniel ville ikke have mexicansk mad, så vi spiste på hver sin restaurant. Sådan noget har vi clearet på forhånd.

Vi fik bord med det samme, og vi bestilte hurtigt, for vi vidste hvad vi ville have.

Lad mig lige sige med det samme, at jeg ikke kunne spise op 🤢 Men det jeg spiste smagte så godt. 

Vi trillede hjemad, med et kort stop for lidt vand, der hvor Sabina og Daniel spiste.

Der bliver altid serveret et stort glas vand, når du sætter dig på en restaurant i USA.

Vi satte os på bænken, og snart var vi alle 4 samlet igen. Vi havde lige noget vi skulle have ordnet med nogle underskrifter på billetterne til Antelope Canyon. Alle skal skrive under på at man tager derned på eget ansvar. Det er så klaret nu.

Det er ikke fordi det er blevet køligt her kl. 21 😊 Det er 32 grader......det bliver en varm nat. A/C'en har kørt siden vi kom for at køle vognen ned.

Vi må se hvordan natten bliver. Men vi piver ikke. Vi har ikke glemt at turen startede i en masse sne 🙄

Lige nu sidder jeg og skriver under A/C'en, Sabina ser noget serie på 1. sal ( hemsen ) og Kim og Daniel sidder uden for med flagermus viftende om ørerne 🦇

Vi håber i alle har det godt der hjemme 🤗

Stay tuned, i will be back 🤗

En dag med egernene

Vi var jo gået ret tidligt i seng i går, og jeg skal love for at vi alle 4 sov hurtigt 😴

Det resulterede også i at vi var tidligt oppe.

Til bad og morgenmad.

Klokken 10.13 var vi afsted mod St. Elmo, med et smut forbi supermarkedet.

Vi har stadig ikke hørt fra Cruise America, som vi har kontaktet, fordi vi har problemer med at tænde gassen til det varme vand 🤨

Men vi fik liv i den i morges så vi fik vasket op. Midt på dagen virkede den så ikke igen.

De får ikke point for kundeservice.

Nå, nok om dem.

Vi har pragtfuld vejr, solen skinner fra en skyfri himmel. Og det er varmt 🌞

Vi kørte til St. Elmo, et sted som ligger ret højt oppe. 3100 m. oppe på bjerget.

Det var en smuk tur der op.

Oppe ved spøgelsesbyen fik vi parkeret.

Vi gik hen til byen med alle de efterladte huse. Dem som er tilbage bliver dog nænsomt vedligeholdt, så der er lidt historie at fortælle.

Efter ar have studeret husene gik vi hen og købte frø til egerne. Det er en fryd for sindet sidde og fodre dem med hånden, eller lægge frøene på benene, de kravler rundt på en for at spise og fylde kinderne. For pokker hvor er de søde.

Det var altså dagens højdepunkt. Sabina sagde at hun kunne være blevet der hele dagen.

Klokken 13.00 kørte vi ned ad bjerget igen.

Jeg skal love for at motoren på vognen får lov at arbejde, med alle de stigninger og nedstigninger. Den vil bestemt også gerne have noget for det $$.

Vi kørte herefter til Leadville. En ( igen ) gammel mineby. Faktisk var det den 2. mest befolkede by efter Denver tilbage i det sene 19. hundredetal. Folk fraflyttede byen senere, næsten over natten, da minerne lukkede.

Byen ligger i over 3000 m.

Byen set, og så var der videre mod Glenwood Canyon for overnatning.

Det var en vildt flot tur. Nok noget af det flotteste highway vi har set.

Vi var fremme på pladsen ca. kl. 18.

Sidst vi var her,  var der den fedeste restaurant, højt oppe over pladsen med udsigt over Colorado River. Det var planen at vi skulle spise der. Men øv, da mange steder herover, ligesom derhjemme, har svært ved at skaffe personale, så var den lukket🥴

Nå, men vi tømte da bare køleskabet og lavede vores egen gourmetmad....eller noget.

Vi blev mætte, og så er alt jo godt.

Nu sidder jeg og nyder lyden og synet af Colorado River i nå afstand.

Der er togskinner over på den anden side, og hornet fra toget har lige været trykket i bund, for herefter at køre langsomt forbi med 70 vogne, 5 lokomotiver foran og en bagerst.

Det er noget som vil frem.

Tiden er inde til at trække inden for. Klokken er 21.00. Det er ved at blive mørkt og her er myg 🦟

Og så er vi i bjørneland igen. Så hvis vi skal ud, så er det med bjørnesprayen.

Ej, hvor ville vi altså gerne nå at se en 🙏

Endnu en feriedag er gået, godt der er mange endnu.

Tror bare vi glemmer denne dag 🙄

Vækkeuret ringede kl. 4.00 😵😵

Vi skulle op og afsted senest kl. 5, vi skulle nå frem til stedet, hvor vi skulle holde klar, til at komme med i rækken som blev lukket igennem kl. 6.30.

Det var bælg mørkt. Vi kom afsted kl. 4.45. Vi håber ikke vi fik vækket hele pladsen da vi startede 🙈

 

Billedet er af himlen da vi kørte.....mørkt, som i helt mørkt.

Det lysnede på vejen ud af Ouray og vi fandt en tankstation hvor vi lige kunne fylde dyret.

Og så var det ellers bare derud af. Vi var helt skæve i hovedet af træthed 🥱

6.20 nåede vi frem til køen, den var ikke så lang heldigvis. Med tysk punktlighed lod de os køre kl. 6.30.

Det var et kæmpe langt stykke, som de er ved at renovere på grund af rigtig mange ulykker om vinteren. Det er et projekt som er sat til 2 år. De skal springe en masse klippe væk for at kunne udvidde vejen.

Vi var igennem kl. 7👍

Så skulle vi lige holde en kort pause. Vi skulle lige have en yoghurt hver og lette ben. Årh....jeg trængte til kaffe, men det måtte vente.

Lidt i 9 var vi i Gunnison hvor vi fik handlet lidt. Først i en mærkelig Walmart, de havde ikke ferske varer, herefter i City Marked, hvor jeg fik lidt mere fra indkøbslisten. Men yoghurt havde de ikke 🙄

Vi skulle over Monach Pass. Puha....for pokker der er stejlt og der er mange højdemeter som skal passeres og alle svingene. 3350 m. skulle vi over. Gitte don't like, men for pokker det er smukt.

Til vores skræk, eller min, fordi jeg er så skrækslagen, var der på toppen i passet sket en forfærdelig ulykke. En lastbil holdte på tværs med fronten ind i klippen og midt på vejen holdte en totalt knust bil. Den var knust til halvdelen af bilens bredde. Skrækkelig syn.

Tror bestemt alle var dræbt og de var i bilen endnu. Det var kun politiet som var nået frem. Efter lidt stop fik vi lov at passerer. Nu skulle vi hele vejen ned fra passet, og det i meget roligt tempo. Der gik lang tid før vi mødte ambulancen, og den havde ikke travlt, hvilket jo fortalte, at det var for sent at redde nogen. Vi har meget svært ved at se hvordan det er sket, men det ændre jo ikke på noget, og som jeg skrev i går, så kører de stærkt herover.

Der er høj sol og blå himmel og det er blevet meget varmt,  noget af en omvæltning fra sidste uge 😁

Vi havde en times tid endnu efter ulykken.

Vi kom frem til Bunea Vista og fik så handlet yoghurt 😊

Vi fandt campingpladsen, som ikke lige lå hvor man helst ønsker - ved siden af et stort fængsel, hvor man kunne se betjentene gå rundt oppe i vagttårnene med skydevåbene klar.

Selve pladsen var heller ikke et hit. Vi blev placeret lige ved siden af toiletudledningen, så der stank - ja, af pis og lort 🤮

Hurtig beslutning - ringede til en anden plads og bookede. Den lå 10 minutter fra den anden.

Her har vi slået os ned og Kim og Daniel kæmper med at få gassen til det varme vand til at virke. Vi har ringet til hotline, de skulle gerne vende tilbage i morgen med " what to do"

Jeg gik op og vaskede tøj, resten af selskabet kørte på en tank for at prøve at fylde gas på. De fyldte brændstof på samtidig.

Sabina gik ind for at få kvittering, og en misforståelse og en "høre efter fejl" gjorde at d'herre kørte fra hende 🥺 chaufføren opdagede det meget hurtigt, og fik vendt om og hentet hende.

Nu er vi alle samlet 🤭

Der er grillet aftensmad, det er spist med velbehag og nu er vi simpelthen bare så trætte. 

283 km. er kørt idag.

Må dagen blive bedre i morgen 😉

En dag i Telluride

Sikke en morgen at stå op til 🌞

Solen skinnede fra en blå himmel. Og så var det vores 35 års bryllupsdag ❤️ Det er faktisk 3. gang vi holder bryllupsdag her. 

Vi er temmelig begejstret for Ouray.

Igen en dejlig slow morning. Morgenmad ude i det skønne vejr, hvor vi igen nyder at sidde op ad floden. Et bad til os alle og så fyrede vi op under Jeepen.

Der var 78 km til Telluride, en gammel sølvmineby, som vi skulle besøge idag. Og det af ret så fine snoede veje. Vi kørte af asfalt vejen, Sabinas ryg kunne ikke klare en tur ud af Last Dollar Road. Men vi havde smuk bjerg udsigt hele vejen uden om Mt. Sneffels.

Vi fandt parkering uden tidsbegrænsning i Telluride. Så gik vi langs San Miguel floden hen til hvor vi kunne stige på gondolen, som kunne bringe os højt op over byen.

Efter gondolturen, som var vildt flot, gik vi op til hovedgaden og fandt et sted til frokost. 

Puha, disse to pizzaer var til Bina og mig ...puhhhh Way to much food 🤢 vi kunne kun spise hvad der svarede til en pizza 🤔

Kim og Daniel spiste en hver. De er rigtige mandfolk.

Med maven stuvende fuld, gik vi tur i gaden.

Prideflaget var over alt, dejligt at de viser at der er plads til alle.

Tid til at køre hjemad, bilen skulle afleveres retur vasket og med fyldt tank, og der var en times kørsel retur.

Med Daniel bag rattet kom vi godt hjem.

Med al den kørsel vi har, må jeg altså indrømme, at vi ser mange amerikanere, som kører med hovedet under armen. Det synes jeg altså ikke jeg har bemærket alle de andre gange vi har været her. De overhaler på de mest vanvittige tidspunkter.

Tilbage i Ouray fik vi vasket bilen - den skulle spules for al den støv vi var indhyldet i igår.

Tankes skulle den også.

Vi fik afleveret bilen og fik i samme moment af vide at den vej som vi skal videre af i morgen  er lukket på nær 3 timeslots i løbet af dagen. Første slot er fra 6.30 til 8.30. Den skal vi bare nå!! Det er 1 time og 20 minutter herfra, så vi skal meget tidligt afsted.

Aftensmaden må vi jo ikke glemme. Vi skulle jo lige fejre dagen.

Vi gik på Outlaw. En ret hyggelig restaurant.

Men vi var ikke særlig sultne. Det blev til burger til Daniel og Caesar Salat til os andre, vi fik rigeligt til frokost 😇

Dessert skulle jeg da ha' og det blev ikke overraskende cheesecake 🤣

Jeg skal ikke glemme at fortælle, at John Waynes hat hænger på væggen i restauranten.

Alt imens vi spiste blev vi underholdt af en ældre herre som sad og spillede klaver.

Alt i alt, endnu en dejlig dag 😃

Vi vil stille væggeuret til klokken kvalme og glæder os til flere oplevelser.